Rokoko er så absolut en spændende periode i stilarternes udvikling. Den kommer lige efter barokken og før den såkaldte Nyklassicisme, der vitterligt repræsenterer et brud med to forudgående stilarter. Rokokoen er altså tæt beslægtet med barokken ikke mindst i kraft af det overdådige og pompøse, men der er afgørende forskelle i stilen. Rokoko kaldes tiden fra ca. 1720-1770, der hovedsagligt stammer fra Frankrig. Stilen er let genkendelig på dens asymmetri, de slyngede og brækkede og til tider overlæssede udsmykninger. Stilartens navn kommer fra tidens fremherskende form og mønster kaldet en rocailles. En rocailles er den velkendte C-form eller S-form, der vrider bladornamentik ind og ud mellem hinanden. Barokkens rette linier og vinkler ses ikke længere og erstattes i stedet af feminine kurver - amoralske former er de endda blevet kaldt.

ROKOKOENS MAGELIGHED

Hvor barokken især var designet med henblik på at dupere publikum, så ser man en langt større magelighed og intimitet i rokokoen, om end ting fra rokokoen synes at tage sig endnu mere imposante ud end barokke ting for os nutidsmennesker. Rokokoen retter sig hovedsagligt mod interiøret, og den overlæssede stil ses stort set ikke i arkitekturen: Facaderne udformes gerne ganske uprætentiøst. Hvis vi vender blikket mod interiøret, så ses det blandt andet at stolene bliver behagelige at sidde i - det står i kontrast til barokken, hvor stolene mere var udstillingsgenstande eller i al fald rammen omkring den fantastiske person, der med møje og besvær holdte sig siddende heri. Benene bliver voldsomt svungne og betrækket består gerne af en gobelin med blomsterudsmykkede ranker, der væver sig ind og ud af hinanden.

Magelighed og behagelighed er nøgleordene for rokokoen. Stolene er formet efter de mennesker, der skal sidde behageligt i dem, og kommoden kommer for alvor på mode gerne i såkaldt bombéform. Beslagene på kommoder og sekræterer ses oftest som ornamenterede bronzebeslag. Den rene hvide farve bliver nu flødefarvet, og meget træværk forgyldes. Porcelæn bliver for alvor populært, og med den samtidige kinesiske indflydelse får vi de såkaldte kineserier at se især fra England, som dog stilmæssigt går i en noget anden retning end den franske rokoko.

Rokokoen får en relativt kort levetid på ca. 50 år, hvorefter der sker et tydeligt og bevidst stilbrud i den såkaldte nyklassicisme, der på mange måder så tilbage på barokken og rokokoen med foragt for det frivole måske endda amoralske design, der ikke formåede at beherske sit udtryk.

ANTIKKE ROKOKO-MØBLER

Antikviteter fra rokoko-tiden er nogle af de mest efterspurgte, og f.eks. kaffekander, spejle og kommoder opnår skyhøje priser på auktionerne. Hvis man undrer sig over de gamle spejles ofte mørke glasfarve, så skyldes det anvendelsen af en mørkere tin- eller blyfolie på glasset. Der findes utallige efterligninger af rokokospejle, fordi denne periodes frembringelser af spejle formentlig ikke før eller siden er overgået. Men man bør se sig grundigt for, hvis man har planer om at investere i et sådant spejl.