Frimærker & filateli

Frimærker betegnes undertiden som verdens største hobby. Hvorvidt denne betegnelse holder stik er vel usikkert, derimod er der ingen tvivl om, at samlere af frimærker - de såkaldte filatelister - ofte er dybt fascineret af disse små mærker. De fleste frimærkesamlere er mænd. Deres betagelse minder i nogen grad om forelskelse, da samleriet tit indebærer betydelige finansielle udgifter samt jagten på det frimærke, som alle andre også vil have! "Filateli" betyder egentlig kærlighed til frimærker, så der er noget om snakken. Et frimærkes værdi bestemmes i den grad af udbud og efterspørgsel: Jo flere der ønsker et bestemt frimærke og jo færre der er i udbud, desto højere bliver markedsprisen. Det er blandt andet derfor, at der i princippet ikke er nogen øvre grænse for, hvad et frimærke skal koste. Hvis frimærket ydermere har en eller anden unik historie, så er det muligt at opnå helt fantastiske priser.

Frimærker i Danmark

Før frimærkets tid betalte man kontant for en forsendelse eller man lod modtager betale regningen. Med frimærkets indførelse i 1840 i England var det hensigten dels at undgå dårlige betalere (modtageren kan jo nægte at betale) dels at harmonisere fragt- og betalingssystemet, således at der f.eks. indenfor landets grænser betales samme porto uanset afstanden fra afsender til modtager. Danmark fik sit første frie mærke 1. april 1851. Èn måned senere kom det andet frimærke, der kun galt for forsendelser indenfor Københavns bymure, og prisen var også blot det halve af normal takst. De første danske frimærker havde hverken perforeringer (takker i kanten) eller angivelse af udstederland. Dette kom først til senere, hvad kongemotivet i øvrigt også gjorde. I dag skal der angives udstederland (undtaget England) på et frimærke. Der findes sjældne danske mærker og der findes sjældne danske frimærkesamlinger. En af de mest omtalte er formentlig den nu afdøde Peer Lorentzens samling til 100 millioner danske kroner, der senere blev solgt på auktion. For sin enestående samling nåede Lorentzen at modtage både den danske Grand Prix og den internationale.

Hele samlinger, interesseområde og fejltryk

Der findes utallige måder at samle frimærker på. Nogle filatelister går meget op i, at deres samling dækker f.eks. alle dagligseriefrimærker i en given periode i et givent land. Der er unægteligt en tilfredsstillelse i at jagte frimærker, der kan gøre en samling mere komplet, og drømmen er jo oftest at opnå en unik og helstøbt samling. Det er vigtigt at kunne begrænsningens kunst, da ingen har ubegrænsede midler til forfølge en enestående frimærkesamling. De meget sjældne fejltryk, som blevet udgivet som officielle frimærker, er altid et fascinerende tilløbsstykke. Der findes utallige historier om fup og svindel, som blot gør filateli endnu mere underholdende. En af de berømte historier i Danmark drejer sig om fejltryk af de Grønlandske frimærker lige efter krigen. Julius Stolow, en frimærkehandler fra New York, snød det danske gesandtskab (der måske ville snydes...) til at give ham eneforhandling på de Grønlandske frimærker i USA. Det kombineret med, at Stolow formentlig havde en finger med i spillet ved selve fejltrykningen af 300 ark (fejlfarve) samt 36 mærker med et overtryk vendt på hovedet. Stolow tjente en formue på fupnummeret, fordi frimærkerne pludselig var sjældne og alle gerne vil have en version, der fuldender deres samling. Fupnummeret er først blevet afsløret i 2003 med Peer Lorentzens og enkes hjælp. Søg på Weekendavisens hjemmeside, hvis du vil læse hele historien.