Rensning og olie-behandling af afrikansk maske i træ

Rensning og olie-behandling af afrikansk maske i træ

For noget der kunne føles som et par små evigheder siden viste vi her på siden et billede af en afrikansk maske, der trængte til en grundig overhaling. Vi lovede samtidig at skrive lidt om manøvren og vise nogle anskuelige billeder fra det lille projekt. Det sker hermed. Et par gode råd til hvordan man nemt, og uden større svineri end når man laver otte retter mad til tolv personer, kan sysle ved sit køkkenbord.

Masken er ikke mere antik end De og jeg, og heller ikke så kostbar at behandlingen (hvis den gik galt) kunne ødelægge noget uerstatteligt. Og det er måske råd nr. et. Kast Dem ikke ud i noget der er så kostbart, sjældent eller fint, at De ikke bare kan sige "pyt", hvis det hele ender galt. Jeg skal måske indføje at denne lille rense/olie-behandling også kan anvendes på andet end afrikanske masker