Borebiller - konstatering, behandling og konservering

Borebillen er en af de værste fjender, som vi støder på i antikviteter af træ. Borebiller lægger deres æg i sprækker og revner i alle slags træ, selvom visse træsorter er langt mere udsatte end andre. Æggene klækkes i træet, og de spæde møbelorm, der senere selv bliver til borebiller, begynder straks at fortærre træet. Møbelormen lever af cellulosen i træet og de æder sig primært igennem det yderste splintlag, hvor stivelsen findes i størst mængde. Ekskrementerne fra borebillen kaldes boremel, fordi det kan rystes ud af det belejrede stykke træ, som hvidt pulver (eller små klumper, der nemt kan knuses til støv).

Behandling af borebille-angreb

Der findes forskellige metoder til at stoppe et borebille-angreb. Mindre genstande kan behandles enten ved opvarmning eller nedfrysning.kasse-borebille-angrebetOpvarmning skal ske i en el-ovn ved mellem 80 og 100 grader (aldrig over 100 grader) i et par timers tid. Nedfrysning slår ligeledes møbelorme og borebiller ihjel. Det skal gerne ske over et par døgn, hvorefter skadedyrene bør være døde. Den kemiske løsning på borebillerne er f.eks. terpentin eller petroleum. Genstanden smøres ind heri og lægges i en pose, der forsejles i et par døgn. Trægenstande med bemaling bør altid indleveres til en prof. konservator. Ligeledes bør konservator kontaktes ved større genstande, da disse bør gasses med insektdræbende stoffer. Efter dette succesfulde massemord på borebiller og møbelorme står træet tilbage som en åben massegrav, der skal lukkes af for fremtidige nysgerrige borebiller! Det gøres ved at påføre voks med et insektdræbende middel iblandet. Husk altid at tage kontakt til en konservator, hvis der er tale om særligt værdifulde antikviteter.