B&O design

En af Danmarks hæderkronede virksomheder er uden tvivl B&O. Struer er virksomhedens hovedsæde, hvorfra hele verden har lært B&O design at kende. B&O blev grundlagt i 1925 af Peter Bang og Svend Olufsen, der sammen havde opfundet den batteri-frie radio, der tog strøm fra det såkaldte lysnet. Peter Bang stod i begyndelsen for designet af firmaets radioer. Det var ikke just en succes, og B&O-designet fik hårde ord med på vejen fra nogle af Danmarks bedste designere f.eks. Ole Wanscher. I 1938 formåede Bang at designe en radio-succes kaldet Beolit 39, hvis kabinet blev lavet af bakelit.

B&O går andre veje

Efter krigen blev B&O-design atter udskældt. Det resulterede i 50'erne i et designmæssigt samarbejde mellem B&O og Sigvard Bernadotte samt Acton Bjørn. Hermed blev B&O-design for alvor kendt for det strømlinede funktionelle og elegante look samt høj kvalitet af selve komponenterne og en god lyd. Senere kom Jacob Jensen til, og han designede i 60'erne og 70'erne klassiske moderne stereoanlæg såsom Beolit 5000 hifi-systemet med de banebrydende indstillings-slidere i stedet for runder knapper. Beolit 400-600 radioer fra 1970 er måske et af de mest elegante radiodesign nogensinde. Lidt som et sublimt kunstværk består det kun af det nødvendige i et funktionelt moderne B&O-design.

B&O design efter 70'erne

I 80'erne kom B&O i alvorlige finansielle vanskeligheder, og allierede sig derfor med den Hollandske Phillips-koncern. På den måde bevaredes virksomheden, der fortsatte med at designe elektroniske produkter til kvalitetsbevidste og designbevidste mennesker. B&O-design har modtaget adskillige priser, og mange af verdens producenter af fjernsyn, radio og stereoanlæg har i den grad lånt produkt-design fra B&O. Mange danskere er total afhængige af at udsmykke deres bolig med B&O-designede produkter. Også i udlandet er B&O-design ensbetydende med fin moderne smag.