Antikke spejle

Siden den første hulekvinde fascineredes af sit spejlbillede i "vandspejlet" har der været stor interesse for at se sig selv gengivet mere eller mindre virkeligshedstro i spejle. Spejle kan dog anvendes til meget andet end selvbeskuelse.

Spejlets historie

Spejle udformet af slebne vulkanske sten, der stammer helt tilbage fra 6000 fvt, er fundet i det nuværende Tyrkiet. Etruskerne polerede kobber ligeledes gjorde de gamle Egyptere og Kinesere. Romerne opfandt en metode til at legere pustet glas med bly. Først i renæssancen lykkedes det europæerne at legere glas med en tin og kviksølv blanding, som fik sit kommercielle gennembrud i Venedig, der fremstillede de bedste spejle på den tid. I dag fremstilles spejle via en forsølvningsproces eller ved hjælp af forstøvet aluminium. Der skal dog fortsat anvendes tin, da sølv og aluminium ikke binder på glas.

Spejlenes mange anvendelser

Spejle er ikke blot til for vores forfængeligheds skyld. Faktisk anvendes spejle til et utal af gøremål, hvoraf kan nævnes:

  • Signalering f.eks. mellem antikkens skibe eller fæstninger
  • Kameraer, spejlrefleks
  • Optiske videnskabeligt udstyr såsom mikroskoper
  • Hygiejne f.eks. barbering eller pålægning af makeup
  • Underholdning f.eks. konkave eller konvekse spejle, der gør os større, mindre eller forvrænger på anden vis
  • Som imitation i dekorationer f.eks. for at forestille vand
  • I arkitektur og boligindretning som både lysforstærker og rumforstørre
  • Som overvågning i f.eks. de gamle gadespejle, hvor man uset kan følge med i gadelivet
  • I trafikken ved farlige ved uoverskuelige hjørner og bakker

Antikke spejle

Af særlig interesse her er naturlivis antikke spejle. Der findes prægtige spejle fra Barok og Rokokko, men det er særdeles vanskelige at komme i nærheden af for den almindelige lønmodtagere. Mere interessant er antikke spejle fra Louis Seize tiden og Gustaviansk tid. Især de gustavianske spejle synes attraktive for den moderne antikvitetssamler, da de ikke synes overlæsset og gerne står sig flot til lette moderne møbler. Disse er dog relativt dyre i dag, og mange må se lidt længere frem i tiden til de større portalagtige spejle fra empire ofte i mørkt træ med intarsia.

De forskellige epokers særlige stil er også klart slået igennem på spejlenes udformning især på rammerne. Hvor rokokko'ens spejle naturligvis er rigt og assymetrisk udformet fremstår f.eks. det danske (dog engelsk inspireret) spejl Liselund-spejlet i en tydelig Louis Seize stilart ovalt med udskåret bånd og sløjfe.

Spejlglas

Selve spejlglasset er en historie for sig. Da man forsølvede det ofte ujævne glas med kviksølv på bagsiden har tidens tand ofte fået kviksølvet til at falde af, så der nu fremstår mørke eller manglende reflekser i spejlet. Det er ingen nem sag at restauere og ofte vælger man måske en hurtig løsning såsom folie. Ydermere har gamle spejle en blålig farve som stammer fra kviksølv, som ikke anvendes længere.

En sjov anekdote stammer fra det såkaldte Butler's Mirror. Det er et særligt spejl med udadbuende glas der giver maksimal synsvidde i f.eks. herskabets spisestue. På den måde kunne butleren holde et vågent øje med gæsterne og påfylde vin og vand mv., når det syntes nødvendigt. Spejlet er i sandhed en opfindelse, der har fundet mange anvendelsesmuligheder!